FAQ
Hvorfor kan jeg ikke uploade mere eller hvorfor bliver mine filer nul bytes?
Det er fordi du har opbrugt din plads (kvota) på serveren. Mener du ikke at du har opbrugt din kvota, er det sandsynligvis fordi du har mange små filer. En fils fysiske størrelse på harddisken vokser i spring af 4 kilobyte, uanset den reelle størrelse af filen. Normalt opdager man ikke dette da "udsvinget" er meget småt, hvis du har ekstremt mange små filer kan det dog vokse til en del spildplads. Hvis din kvota er på 100 kb betyder det altså at du maksimalt kan have 25 filer liggende.
Hvorfor viser ftp at filen indeholder data, når den i virkeligheden er tom?
Det kan ske at ftpserveren viser forkerte fil oplysninger, dvs. viser at filen indeholder data, selvom filen er f.eks. 0 byte. Dette problem opstår når man når sin kvota grænse, og alligevel forsøger at uploade. Filen vil blive 0 byte på fil serveren når kvotaen er nået, men ftpserveren viser typisk at filen er et par kilobytes stor. Dette problem ser ud til at være cache relateret, dvs ftpserveren viser korrrekte oplysninger senere. Der er ingen kendt løsning på problemet.
Hvor mange samtidige gange kan jeg forbinde til ftpserveren?
Du kan ikke forbinde mere end 5 gange samtidig fra samme hostnavn eller ip. Dette vil ikke blive ændret for almindelig webhotel brug. Kontakt support afdelingen hvis du mener du har brug for mere end 5 adgange, så vil de vurdere om det kan laves til dig.
Hvor ofte må jeg forbinde til ftpserveren?
Du må forbinde til ftpserveren som almindelig brug kræver, det er ikke tilladt at bruge systemer der automatisk logger ind og ud af ftpserveren, som for eksempel webcam software gør.
Hvem må jeg give adgang til ftpserveren?
Som administrator for dit domæne er det dit ansvar at dem der anvender dit ftpserveren ikke bryder betingelserne. Giv ikke dit password og login ud til andre. Overvej om du stoler 100 procent på din webmaster eller vicewebmaster og giv dem eventuelt adgang. Det er ikke tilladt at dele dit ftp login til distribution af data.
Har jeg en kvota på antallet af filer?
Ja, se nedenfor:
| Webhotel type | Plads | Antal filer | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Website Plus | 100 KB | 25 | Dette produkt er udgået. |
| Website Pro | 2 MB | 500 | Dette produkt er udgået. |
| Ironsite FP | 25 MB | 3.000 | Dette produkt er udgået. |
| Ironsite Stat | 100 MB | 10.000 | Dette produkt er udgået. |
| Ironsite Exec | 200 MB | 15.000 | - |
| Ironsite SQL | 300 MB | 20.000 | - |
| Firesite Plus | 500 MB | 25.000 | - |
| Firesite Hot | 600 MB | 30.000 | - |
| Firesite Pro | 1 GB | 35.000 | - |
| Firesite Ecom | 2,5 GB | 80.000 | - |
Hvorfor "hænger" min ftp klient når jeg forsøger at forbinde mig til jeres ftpserver?
- Du skal sætte dit ftp program op til at køre passive mode (PASV) for at du kan forbinde til vores ftpserver.
- Hvis du bruger firewall/proxy indstillinger i din ftp klient, eller i dit styresystem skal disse fravælges.
Jeg er bag en NAT server, og passive mode hjælper ikke?
Prøv at lave et ftp login, og slå derefter passive mode fra med kommandoen "passive" eller "pasv". Hvis dette ikke hjælper kan du kun uploade din hjemmeside fra en computer der ikke er bag en NAT.
Hvor kan jeg ikke se nogle af de filer jeg lægger op?
Der er følgende muligheder for fejl:
- Filer der starter med . anses for skjulte filer af vores ftpserver. For at du kan se dem i dit ftp program skal dit ftp program understøtte visning af skjulte filer, det gør Windows Commander for eksempel.
- Husk at du skal lægge filerne i www folderen for at din hjemmeside kan se dem.
Understøtter i Macromedia Dreamweaver?
Ja. Macromedia Dreamweaver 3.0 og senere understøtter passive transfers og du kan uden problemer bruge programmerne.
