FAQ
Hvorfor skal databaser ligge i /db foldereren der ikke kan ses via Frontpage?
Lægger du databasen andre steder vil der opstå sikkerhedsproblemer som kan give andre mennesker adgang til dine data. Vi understøtter det derfor ikke. Dette er et af de få tilfælde hvor det er nødvendigt at bruge FTP, læs mere på Access supporten.
Brug aldrig FTP
Hvis du vil bruge FrontPage's specielle funktioner er det meget vigtigt at du KUN bruger FrontPage udgiv funktionen, og aldrig bruger FTP. Gør du det kan du ødelægge dine FrontPage serverudvidelser og du skal evt. have os til at reinstallere dem. Nedenstående er altså en meget dårlig ide, der skal stå http IKKE ftp.
Men jeg SKAL bruge ftp?
Man kan godt bruge ftp, men så skal man vide hvad man må og ikke må. Skulle man komme til at ødelægge nogle af FrontPages specielle filer, kan du selv opdatere/geninstallere dine serverudvidelser ved at vælge Funktioner/Opdater hyperlinks (Tools/Recalculate). Hvis du undlader at pille ved alle de "underlige" filer og foldere med "_" (understreger) i, så burde det ikke gå galt.
FrontPage siger "NTLM authentication failed" eller "godkendelsesmetoden NTLM understøttes ikke" eller accepterer ikke mit login, men giver ingen fejlmeddelelse.
Bruger du Frontpage på en Windows server hos os, skal "klient til Microsoft netværk" være installeret på din maskine og du skal sørge for at "log på netværk" er slået til i din "netværk via modem" forbindelse. Der eksisterer også visse andre NTLM problemer, så kan du ikke få dette til at virke bedes du kigge hos Microsoft. Hjælper det stadig ikke bedes du kontakte os.
- For at komme til nedenstående skærmbillede skal du trykke:
| Start | Indstillinger | Kontrol panel | Internet | Forbindelser | Indstillinger | Egenskaber | Servertyper |
- Du har "klient til netværk" installeret, men det er ikke aktiveret. Gå ind til:
| Netværk | TCP/IP (opkaldskort) | Bindinger | Sæt "hak" i Klientprogram...
Hjælper dette ikke skal klient til netværk fjernes fra maskinen og installeres igen (geninstalleres). - Du skal slå proxy fra i "Internet indstillinger" i kontrolpanelet.
Ny hjemmeside
Hvis du ser nedenstående fejl om at FrontPage ikke kan finde nogle serverudvidelser så check først ovenstående og derefter at du har fulgt vores udgiv guide. Har du fulgt den og det ikke virker så skal du have fat i os, så vi kan få gennemchecket dine serverudvidelser, sandsynligvis skal de geninstalleres.
FrontPage viser ikke mine filer eller temaer.
På vores Unix servere er filen index.html og Index.html 2 forskellige filer. Brug derfor altid små bogstaver og brug aldrig special tegn i filnavne, som f.eks. æ ø å / " ' osv.
Frontpage viser ikke de nye filer jeg har sendt?
Dit problem er sandsynligvis at du tidligere har udgivet filen default.htm og nu prøver med index.html som er lavere prioriteret Webserveren viser derfor din gamle fil. Se under Windows eller Unix supporten for at se hvordan prioriteringen er.
Frontpage bliver ved med at spørge om brugernavn og kodeord?
Se support fra Microsoft angående dette problem.
Serveren bliver ved med at sige at jeg angiver forkert kodeord til mit Frontpage Windows webhotel?
Prøv at angive brugernavnet i formen: SERVERNAVN\brugernavn, altså for eksempel: KARI\ditdomaenedk.
Frontpage 'hænger' og vil ikke logge mig ind?
Hvis dit login hænger kan du også prøve at undlade www. i adressen, har du ikke brugt www. foran kan du prøve at sætte www. ind foran.
Når jeg forsøger at skrive i min access fil siger browseren "updateable query requested", "Operation must use an updateable query" eller "Cannot update. Database or object is read-only"?
Dette betyder at du ikke har rettigheder til at skrive til databasen. Det kan enten være fordi du beder Access om at skrive data med et read-only kald eller fordi du ikke har skriverettigheder til databasen. Er problemet manglende skriverettigheder er det sandsynligvis fordi du ikke skriver i den korrekte folder. Du bør bruge folderen d:\home\ftpbrugernavn\db\ til databaser og på Windows Frontpage webhoteller skal databaser ligge i denne folder.
Mit webhotel siger "Access is denied to this server from your client"?
Det kan for eksempel være fordi du har sat IP beskyttelse via Frontpage menuen "Funktioner | Sikkerhed | Tilladelser". Har du også blokeret adgang fra din egen maskine, kan vi åbne det for dig.
Hvorfor virker min Frontpage søgeformular ikke (no catalog)?
På et Windows webhotel skal vi slå indexing service til før det virker. Kontakt venligst support for at få det oprettet.
Hvorfor virker mine "page based scheduling" (tidsbaserede) sider ikke?
Komponenten på serveren kræver en genberegning (recalculation) hver gang at siderne skal ændres. Da vi ikke kan køre genberegninger hele tiden, skal du selv logge på via Frontpage og genberegne siderne for at tidsrotationen fungerer. Læs eventuelt mere hos Microsoft.
