Hastighed
- Brug en dedikeret SQL server (MySQL, MS SQL) i stedet for Access hvis muligt. Access håndterer ikke flere brugere samtidigt særlig godt.
- Slå sessions fra hvor det ikke bruges ved at indsætte følgende linie øverst på hver side:
<%@ ENABLESESSIONSTATE = False %>
- Brug altid lokale variable hvis muligt, de er langt hurtigere end globale. Klargør (Dim) variable, så serveren ikke skal lede efter dem.
- Undgå at redimensionere arrays (dataområder), redimensionering tager lang tid.
- Brug Dictionary når du kan, det er meget hurtigt til lineære søgninger.
Request
Det er langt det hurtigste at kalde et Request fuldt ud, som f.eks. Request.QueryString("navn"). Det er dog også muligt at undlade at angive en parameter, og man kan også vælge kun at kalde Request("navn"). Gør man det, vil serveren søge i følgende prioriterede rækkefølge og vælge den første den finder:
- QueryString
- Form
- Cookies
- ClientCertificate
- ServerVariables
Da især ServerVariables er langsom at requeste, kunne man optimere kaldet således:
variabel = Request.QueryString("navn") & Request.Form("navn")
Da QueryString og Form ikke kan indeholde data samtidigt får du på denne måde, det hurtigste kald.
