- Spam -

Uønsket post

Der findes forskellige måder hvorved man kan modtage uønskede e-mails. Vi beskriver her de forskellige årsager og hvad du kan gøre for at stoppe det.

Spam er e-mails som afsenderen sender for at genere dig eller for afsenderens gavn. Ofte er det forsøg på at få dig til at betale for lyssky produkter.

Spam (i computerverdenen) er slang for uønsket post. Hvis du f.eks. modtager en e-mail-reklame som du ikke har bedt om kaldes det spam. Spam er ulovligt i Danmark efter lovene Visse forbrugeraftaler §2 og Lov om markedsføring §6a.

Meld spam

Meld spammeren til SpamCop og videresend (forward) udenlandsk spam til int@spamklage.dk og dansk spam til dansk@spamklage.dk. Spamcop er en organisation der forsøger at stoppe spammere, ved at melde spammeren til de rette personer og rapportere mailservere der kan misbruges til de relevante administratorer, så administratorerne vil blokere de mailservere. Spamklage styres af den danske Forbrugerstyrelse der kører sager og uddeler bøder til spammere.

Du hjælper altså både dig selv og mange andre med at få stoppet spam på denne måde.

Der er en ting du aldrig skal gøre: Svar ikke spammeren. Gør du det så ved han at dette er en adresse der bliver læst, og så går han først rigtig i gang med at spamme dig. Har du brug for at slippe af med noget frustration så kan det gøres via SpamCop.

Stop spam

Du kan blokere for afsenderadresser i dit admin interface med antispam filteret.

Du kan oprette en anden postkasse og bruge den som primær postkasse. Hvis din admin@dit-domaene.dk adresse modtager e-mails for alt hvad der står til venstre for @ tegnet, behøver en afsender kun at kende dit domæne for at genere dig. Ved at bruge en anden postkasse som din primære og kun tjekke din admin postkasse en gang imellem, skulle genen være minimal.

Oprindelse

Ordet spam stammer fra en Monty Python sketch.

SPAM® "SPiced hAM" er navnet på en dåseskinke fra Hormel Foods Inc..

Monty Pythons Flying Circus lavede for mange år siden en sketch om en restaurant der udelukkende serverer retter som "spam, egg, spam, spam, bacon, and spam". Senere blev ordet slang for reklamer sendt via internettet som e-mail eller til nyhedsgrupper. På grund af den enorme offentlige bevågenhed omkring SPAM, har Hormel Foods Inc. lavet en hjemmeside der hedder spamgift.com hvor man kan købe alskens "merchandise" med ordet SPAM på.

Den første kendte spam blev sendt af to advokater, Laurence Canter og Martha Siegel fra Arizona, der udsendte en reklame for juridisk bistand til deltagelse i det amerikanske opholdstilladelseslotteri til tusindvis af nyhedsgrupper (Usenet) i april 1994. Derefter spredte fænomenet sig til e-mail. Via nyhedsgrupperne fandt man andre menneskers e-mail adresser og brugte disse til at spamme.

E-mail-adresser

Spammerne får stadig de fleste adresser ved at bruge programmer der automatisk henter alle e-mail adresser fra indlæg i nyhedsgrupperne. Dette er grunden til at folk der skriver i nyhedsgrupper ofte bruger sære e-mail adresser som f.eks. peter@hanNAPOLEONsen.dk og derefter skriver i deres indlæg at man skal fjerne egenavnet fra deres e-mail adresse for at skrive til dem. Har man ikke brugt nyhedsgrupper eller skrevet sin e-mail adresse ind på lyssky hjemmesider, er der ikke stor chance for at ens e-mail adresse bliver opdaget af spammerne. Der findes dog også specielle programmer der kan samle e-mail adresser fra hjemmesider etc. som spammerne bruger.

Ofte er det lyssky (multi-level-marketing/MLM, porno) eller direkte ulovligt materiale (kædebreve, pyramidespil, piratdekodere) der markedsføres via spam.

Hormel Foods har i øvrigt sidenhen forsøgt at beskyttet deres varemærke spam, men måtte opgive ifølge Wired.

Avanceret information om spam

I eksemplet følges starten af en SPAM e-mail og selve headeren, hvori man kan se hvor e-mailen kom fra. De fleste e-mail-programmer kan vise dig headeren via en menu der som regel hedder noget i retning af indstillinger/properties, dit e-mail-program viser dig normalt kun det væsentligste fra headeren som for eksempel afsender og modtager adresserne.

Header

Se eksempel på header.

Dubletter

Referencer

crossfit

"Team CrossFit Copenhagen takker for støtten fra Azero i vores kamp for at nå til CrossFit Games (VM) i Californien i Juli."

Nikolaj Rønnow

2015-01-19T11:02:53+00:00

Nikolaj Rønnow

crossfit
"Team CrossFit Copenhagen takker for støtten fra Azero i vores kamp for at nå til CrossFit Games (VM) i Californien i Juli."
eyeforimage

Azero has been Eye for Image's ISP from the very beginning. It's reassuring to know that they not only have a great array of products, but that we can always get relevant and timely information from their professional support team, by just picking up the phone and talking to someone.

Matt Coyle, Technical Copywriter / Eye for Image ApS

2015-01-20T03:47:24+00:00

Matt Coyle, Technical Copywriter / Eye for Image ApS

eyeforimage
Azero has been Eye for Image's ISP from the very beginning. It's reassuring to know that they not only have a great array of products, but that we can always get relevant and timely information from their professional support team, by just picking up the phone and talking to someone.

Kontakt Azero

Firmainformationer

Azero ApS
Stægers Alle 9A
2000 Frederiksberg
CVR: 36 96 60 41
VAT: DK28101759
KOB: 1191353

Telefon

Telefon: 38 19 50 17
 

Normal telefontid

Man-tor: 9:30-12:00 og 13:00-15:30
Fredag: 9:30-12:00 og 13:00-14:00