Online butik
Forbrugerstyrelsens tjekliste ved handel på Internet
Det skal fremgå tydeligt på butikkens side:
- Virksomhedens navn, fysiske adresse og telefonnummer eller e-mail
- Varens egenskaber og pris
- At man har 14 dages fortrydelsesret og hvordan man udnytter den - ellers har du samme rettigheder som ved køb i en almindelig butik
- Hvordan man klager, hvis varerne er i stykker ved modtagelsen eller ikke når frem
- Leveringsbetingelser
- Hvilke oplysninger, virksomheden indsamler om køberen og hvad de bliver brugt til
- Hvornår køberen har indgået (og accepteret) en handel
- Forretningens aftalevilkår/betingelser.
Følgende anbefaler forbrugerstyrelsen dine kunder selv at huske
Det kan derfor være en god ide at sørge for at kunden har let ved at tjekke nedenstående:
- Gem en ordrebekræftelse
- Gem vigtige oplysninger om varen, betaling og prisoversigt
- Giv kun de allermest nødvendige personlige oplysninger
- Opgiv aldrig PIN-kode til andre ved betaling med kort
- Tjek at oplysningerne om betaling er sikret ved kryptering (vises for eksempel med en hængelås nederst på siden)
- Kontroller dine kontoudtog
- Læs alt på siden - også det med småt, især betingelserne
- Told/moms kommer ofte oveni, hvis det er en forretning uden for EU
- Du skal betale for forsendelsen, hvis du fortryder købet og sender varen retur - hvis der er noget galt med varen, skal du ikke betale.
Det kan også anbefales at ansøge om at få din butik E-mærket (forbrugersikkerhed.dk), eller finde flere gode råd under retningslinjer for e-mærket.
