Pressemeddelelser



Nationaliseringen af Internettet fortsætter med .info


Den 16. marts åbner .info for registrering af specialtegnene ä, ö og ü. Således forsætter nationaliseringen af Internettet.

København, den 5. marts 2004.

For nylig har en teknisk standardisering af multilingual domænenavne gjort det muligt for en række TLD (Top Level Domain) administratorer at åbne op for registrering af domæner med specialtegn, som vi tidligere på året så det med .dk domænet.

Alverdens TLD'er gennemgår i øjeblikket en transformation fra kun at understøtte de traditionelle tegn til at blive nationaliserede.

Denne gang er det .info domænet, der står for tur og i første omgang åbnes der for ä, ö og ü, hvorefter andre muligvis kan komme på tale.

At der lige netop er åbnet for ä, ö og ü skyldes især det tyske marked, hvor .info spås stor succes. Afilias Ltd., som er den organisation der administrerer .info domænet, har ikke kommet med nogen udmelding om hvorvidt de vil starte med at lancere specialtegnene i .info domænet i en sunrise-periode, som vi så det med .dk og nyregistreringer forventes derfor at blive tildelt efter først til mølle-princippet.

Denne udvikling frem mod multilingual domæneunderstøttelse har været længe undervejs. Årsagen til at vi i denne tid ser så mange TLD'er påbegynde registreringer af denne type skyldes at en standard for dette nu er fastlagt og vedtaget. Denne standard kaldes for IDN, hvilket er en international standard beskrevet af Internet Engineering Task Force i marts 2003.

"Tidligere har forskellige standarder floreret, dog uden at bide sig fast og ideen om at skulle udvikle et uholdbart system må forventes at have afskrækket de fleste fra at påbegynde med denne udvidelse, inden en international standard var vedtaget," siger Tommy Andersen, Hostmaster hos Azero.

Der åbnes for oprettelser til ä, ö og ü i .info den 16. marts 2004 og Azero er naturligvis klar til at foretage registreringerne.

Yderligere information og relevante links kan findes på Azeros hjemmeside.

Kort om Azero
Azero blev grundlagt i 2000 og er i dag en af Danmarks største hosting-virksomheder. Udover domæneregistrering tilbyder Azero webhoteller og fjerndrift af servere og Azero har siden 2000 endvidere tilbudt .nu domæner med specialkarakterer. Azero beskæftiger over 30 medarbejdere fordelt på kontorer i 2 bygninger i København.

Med venlig hilsen

Christian Watt Boolsen
Salgschef, Azero
www.azero.dk

PDF format.

RTF format.

Azero A/S - CVR 28 10 17 59 - Naverland 1C - 2600 Glostrup - Telefon 38 19 50 17 -
Danske Bank - Reg 4180 - Konto 0010092027 - SWIFT DABADKKK - IBAN DK7230000010092027
(Udskrevet fra http://azero.dk/om-azero/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser-arkiv/pressemeddelelse-marts-2004.asp)

Copyright © 2000-2012. Azero A/S respekterer alle varemærker. Denne side blev sidst opdateret 06-02-2006 14:04:11.
Priser er angivet eksklusive moms i DKK, der tages forbehold for trykfejl. Alt salg sker i henhold til vores betingelser.
1. Domaincheck - 2. Search - 3. NScheck - 4. NSlookup - 5. Lookup - 6. TraceRoute - 7. Query - 8. CheckWeb - (9. Flere)