Azeros administrationssystem og loginsystem er noget mere avanceret og fungerer en del anderledes end de fleste andre, hvilket kan skabe noget forvirring. På denne side forklarer vi hvordan det fungerer.
For det første er der ikke nogen decideret loginside. Alle sider bruger en central loginfunktion, der bliver vist i stedet for siden selv, hvis man ikke har adgang til siden. Når man er logget ind, vises siden så igen.
Man kan derfor bruge direkte links til alle Azeros sider, uden at skulle bekymre sig om brugeren af linket er logget ind eller ej.
Der er tre forskellige måder man kan logge ind på:
Det smarteste at bruge er den personlige bruger. Den giver fælles adgang via et login, til al bogholderi og teknik for alle dine webhoteller og domæner. Dit brugernavn bliver husket i session indtil du lukker din browser og kodeordet kan gemmes hashet i din browser via en cookie, så du aldrig mere behøver at indtaste dit kodeord hele tiden.
Dit personlige brugernavn er normalt dit domæne eller e-mail-adresse, eneste krav
til brugernavn er at det indeholder et punktum. For eksempel: dit-domaene.dk.
Som navnet antyder, så er det et personligt login og giver i sig selv ikke adgang til noget. Ved at flere mennesker hver især får deres eget personlige login, kan man altså på denne måde få adgang til de samme ting, uden at skulle dele brugernavn og kodeord.
Har du en webmaster der skal have adgang til et af dine webhoteller, skal du give ham FTP brugernavn og kodeord til webhotellet, og derefter henvise ham til at oprette sig selv som ny bruger.
Man kan også indtaste FTP-brugernavn og kodeord på visse sider, for udelukkende at få adgang til teknikken for den specifikke side.
Dit FTP-brugernavn er normalt dit domæne, uden punktum og bindestreger,
for eksempel: ditdomaenedk.
Ved at bruge kundenummer og fakturanummer, abonnementsnummer eller andet bilag, kan man få adgang til alt det bogholderimæssige som fakturaer og kontoudtog for et webhotel. På denne måde, behøver man ikke at have et personligt login, hvis man som bogholder blot skal se fakturaen, rette faktureringsadresse eller tjekke sit kontoudtog. Har man en faktura eller andet bilag, så har man altså automatisk adgang til kontoudtog med mere.
Når du logger ind med et kundenummer, bliver dit kundenummer husket i session indtil du lukker din browser.
Et kundenummer kan for eksempel være: 100000.
Om du er logget ind eller ej som personlig bruger, kan ses på stikket
i værktøjskassen øverst til højre. Er du logget ind, så er stikket
sat i
(
), mens
stikket er taget ud
(
) hvis
du ikke er logget ind. Ved at holde musen over stikket, kan du se hvilket brugernavn
du er logget ind som.
Eftersom kodeord til alle nye personlige logins er hashet i Azeros database, så kan vi ikke genudsende dit kodeord, da vi simpelthen ikke kender det.
I sådanne tilfælde er vi tvunget til at skabe et nyt kodeord til dig. Da det naturligvis kan skabe problemer hvis alle og enhver har adgang til at skabe en nyt kodeord for andre brugere, er det en funktion man kun kan klikke på, hvis man har administrativ adgang til den anden person. Generelt anbefales det at skrive til Azero med en form for bevis på at man er den man udgiver sig for, så sender vi et nyt kodeord.
For at undgå forsøg på at brute force dit login, spærres det som standard i 30 minutter, hvis man laver 5 loginfejl på en halv time. Det eneste man så kan gøre er at vente, der vil komme en fejlbesked i browseren der fortæller det, hvis man har fået midlertidigt spærret sit login.
På administrationssiden i boksen personlig information
kan du se en
log
over fejlagtige logins og hvilke IP-adresser de kom fra,
hvis du mistænker nogen for at forsøge at hacke dit
login.
Problemer med at logge ind kan skyldes to ting.
Begge ovenstående situationer, gør at du ikke kan logge ind med det nye login, fordi du allerede har en åben session med serveren i et andet brugernavn.
Den letteste måde at løse det på er at klikke i det link der kommer i fejlmeddelelsen i browseren, om at slette cookie og session.
Alternativt kan du gøre det manuelt ved at:
Bemærk at visse browsere, for eksempel Opera og Firefox afhængigt af dine indstillinger, gemmer din session selv efter at browseren er genstartet og at du i så fald skal slette sessionen i browseren.
Oplever du stadig problemer, så kontakt Azeros udviklingsafdeling og vær meget specifik angående hvordan du oplevede problemet. Vi har brug for at vide:
Årsagen til at vi skal bruge så meget information er, at vi så vil genskabe og afprøve situationen på vores egen computer, hvilket vi kun kan hvis vi har al ovenstående information.