Testserver FAQ
Hvem kan bruge en testserver?
Det kan alle kunder som har læst og accepteret siderne om testservere og som vurderes egnet til oprettelse og brug af testservere.
Hvordan vurderes det om jeg er egnet til brug af en testserver?
Dette vurderes af drift og support afdelingerne i samarbejde. Kontakt support med dine ønsker og behov, og skriv lidt om dig selv og dine erfaringer.
Hvordan kommer jeg igang med at bruge en testserver?
Kontakt support, angiv dine ønsker og angiv korrekt kodeord og brugernavn for domænet som du ønsker at anvende til test, altså test.dit-domaene.dk og beta.dit-domaene.dk. Angiv også om du har læst og forstået siderne om testservere.
Er testserverne meget ustabile?
Nej. Testservere benyttes kun af ganske få kunder og er derfor meget stabile. Hyppige opdateringer og ændringer giver dog flere genstarter af services end for normale servere. Læs mere om afvigelser fra almindelige servere.
Hvad koster det at blive oprettet på en testserver og bruge en testserver?
Det er gratis at blive oprettet og bruge en testserver.
Bliver mit normale website ustabilt?
Nej. Du beholder dit eksisterende webhotel på almindelige servere, og anvender webhotellet på testserverne gennem test.dit-domaene.dk og beta.dit-domaene.dk. Det er to adskilte produkter.
Hvornår bliver de forskellige services tilgængelige på de normale servere?
Kort sagt: det kan der ikke svares på. De fleste services på testservere er af forskellige
årsager ikke egnet til almindelige servere hos Azero. Det er ofte services
som kun findes i beta versioner og som derfor ikke kan forventes i drift på almindelige servere
før god tid efter de er i final release. Der er dog undtagelser som dengang GDLib2 kom i drift på
almindelige servere mens det var betegnet som beta af udviklerne bag GDLib2.
På oversigten over de forskellige services kan
der være noteret nogle estimerede datoer for hvornår de forskellige services kan forventes i drift på
almindelige servere. Datoerne kan opfattes som en ide om en tidshorizont, og kan ikke ses som
en deadline. Datoerne kan ændres uden varsel.
